| Feltbestemmelse
af Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger, Brun Løvsanger og
Schwarz' Løvsanger |
| af Klaus Malling Olsen
|
|
|
Fuglekongesanger Phylloscopus
proregulus
|
|
|
|
En fuglekongestor sanger, der er endnu mere korthalet og kompakt end
Hvidbrynet Løvsanger. I formen minder den om en Fuglekonge, men dens
meget kontrastrige dragt og hvide underside afslører den omgående
for det trænede øje. Hovedet virker således stort med påfaldende
tegninger. Issen er næsten sort (særligt bagtil) med en distinkt
gullig issestribe, skarpt afgrænset mod den olivengrønne ryg. Den
gulhvide øjenbrynsstribe er lang og markant, og afgrænses nedadtil
af en bred sort øjenstribe. Øjenbrynsstriben er ofte varmt gul foran
øjet. Disse markante hovedtegninger har givet den tilnavnet »tigerdyret«
blandt feltornitologer! Hovedtegningerne bliver særligt påfaldende,
når fuglen ses oven- eller bagfra.
|
|
To hvidgule vingebånd - det forreste tit kort, som en plet - forstærker
det stribede indtryk. De minder om Hvidbrynet Løvsangers vingebånd,
men det bageste er særligt fremtrædende.
|
|
Oversiden er olivengrøn med en distinkt lysegul overgump, der bedst ses, når
fuglen svirrer foran blade, men som også kan ses i glimt, når fuglen
hastigt bevæger sig omkring på fødesøgning.
|
|
Fuglekongesangerens næb er kort og mørkt, benene mørkebrune.
|
 |
|
Fig. 7
|
Fig.
5
|
| Fuglekongesanger |
| Tegn.:
Carl Christian Tofte |
|
|
|
|
|
|
Fuglekongesangeren bevæger sig endnu hurtigere
omkring end Hvidbrynet Løvsanger, den er tit kun fremme i korte glimt
og kan pludselig forsvinde i et dyk ned i tæt vegetation. Kaldet høres
mindre end hos andre Phylloscopus-sangere. Det er et opadgående, lidt
hæst Gransanger-lignende »sweii«, eller »tuiit«, der er beskrevet
som Grønirisk-agtigt, eller som »en Sortklire med Phylloscopus-karakter« (P. Lyngs pers.
comm.). Et kald, der minder
mere om Hvidbrynet Løvsanger, er også bemærket om efteråret.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
