| Bestemmelse
af Rørspurv, Dværgværling og Pileværling
|
| med bemærkninger om
Sibirisk Rørspurv og Laplandsværling
|
| af Klaus Malling Olsen
|
|
|
| Biotop og
adfærd under trækket
|
|
Rørspurv er almindelig ynglefugl og trækgæst i Danmark. Under
trækket raster den i en lang række biotoper i åbent land, og kan træffes
i rørskove såvel som i mere tørre busk- og kratbevoksede områder.
Den forsvinder ofte ind i tæt vegetation, og når den lander spjætter
den og spreder hyppigt halen, så de hvide halesider ses. Denne adfærd
ses kun sjældent hos de to øvrige arter.
|
|
Dværgværling og Pileværling er sjældne gæster i Danmark forår og efterår. De
raster på trækket i samme biotoper som Rørspurv, og kan ses bevæge
sig frit fremme på jorden under fouragering. Dværgværlingen er set
om vinteren på stubmarker i selskab med andre frøædende fugle som værlinger
og spurve (Bades 1984).
|
|
|
|
Flugt og proportioner
|
|
Rørspurven er i flugten rundhovedet, fladmavet og ret langhalet. Den lange hale er
smal ved basis, men bliver bredere mod spidsen, hvor den er tydeligt kløftet.
Flugten er engpiberagtig, lidt hoppende.
|
|
Dværg- og Pileværlinger er mere korthalede og kompakte i flugten. Dværgværlingens
hale er mere jævnt rektangulær end Rørspurvens - ikke så smal og
"påhæftet" ved basis. Begge arter har relativt længere næb
end Rørspurven, og næbbet ser spidsere ud grundet den anderledes næbform
(se nedenfor).
|
|
Dværgværlingen er kun torniriskstor. Dens mål
ligger dog tæt på Rørspurvens, og da størrelsen på enlige fugle er
vanskelig at bedømme, må størrelsen altid suppleres med
dragtkarakterer. Reglen er: begynd med at studere næb og hoved!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
