| Aldersbestemmelse
af Kongeørn, Aquila c. chrysaetos |
| af Bjarne Nielsen, efter
Martin Tjernberg
& Thomas Landgren |
Kort om
fældningen
|
| De
skandinaviske kongeørne fælder en del af fjerdragten
hvert år. Det indebærer, at fjerdragten, undtagen hos
juvenile fugle, indeholder fjer af forskellig alder.
Ørne i fjerde dragt har f.eks. ofte svingfjer af fire
forskellige aldre. Fældningen gennemføres i perioden
marts/april – september/oktober. Hos juvenile fugle
(2K) starter fældningen dog først i juni. Ved
fældningen udskiftes mellem tre og syv (ud af i alt 10)
håndsvingfjer i hver vinge og mellem én og elleve (af i
alt 17) armsvingfjer. I halen udskiftes mellem én og
otte (af i alt 12) fjer pr år. Ved den første fældning
beholder ørnen dog ofte alle sine halefjer. Som regel
fældes flere vinge- og halefjer hos ældre ørne end hos
yngre.
|
|
Variationerne i
fældningen hos forskellige individer skyldes
formodentlig forskelle i næringstilstand, men kan også
tænkes at være genetisk bestemt. Ørne i fangenskab,
som har adgang til en konstant fodermængde, fælder
betydeligt flere fjer end vilde ørne. Det er ikke så
overraskende, da fældning er en meget energikrævende
proces. Ligeledes fælder nordamerikanske ørne
betydeligt flere fjer end skandinaviske, formodentlig
fordi de også har adgang til mere føde.Udskiftningen af
håndsvingfjer starter fra den inderste fjer og
fortsætter udefter, og fortsætter i næste
fældningssæson, hvor den sluttede året før. Under
tredie fældning starter en ny ’bølge’ indefra
samtidig med, at de yderste fældes. Lignende
fældningsbølger opstår efterhånden også i
armsvingfjerene. Her starter bølgerne dog fra fire
punkter, nemlig i den yderste fjer, nr. 1 (bølgen løber
indad), fjer nr. 5 (bølge indad), fjer nr. 14 (bølge
udad) og fra den inderste fjer, nr. 17 (bølge udad).
Bølgerne kan springe enkelte fjer over, som så først
udskiftes, når næste fældningsbølge passerer.
|
|
Hos
kongeørnen har første, anden og ofte også tredie
dragts arm- og håndsvingfjer samt halefjer i princippet
samme farvetegning, hvid/gråhvid basal del
kontrasterende mod sort/sortbrun distal del. Tydelige
træk af adulte fugles farvetegning, dvs. som minimum
delvis tværstribede og/eller plettede fjer, ses fra og
med anden eller oftere tredie fældning, dvs. når ørnen
er 3K eller 4K. Kun i ekstreme tilfælde ses adulttegnede
fjer før anden fældning. Generelt bliver de udskiftede
vinge- og halefjer mere og mere mørke ved hver
efterfølgende fældning, samtidig med at flere og flere
fjer fældes og udskiftes. Hos visse ørne har allerede
de første vinge- og halefjer med adult karakter meget
lidt lyst i sig, medens de hos andre individer har
udpræget hvid/gråhvid basaldel, som kun langsomt bliver
mindre ved hver efterfølgende fældning. Det er endnu
uvist, hvad der påvirker hastigheden af denne ændring
fra lys, næsten juveniltegning til mørk adulttegning.
Der kan kun gættes på, at det måske skyldes
fysiologiske forhold, f.eks. forekomsten og/eller
koncentrationen af hormoner i forbindelse med
kønsmodning. Næringstilstanden, om fældningen
gennemføres eller afbrydes samt de genetiske egenskaber
er også ting, der kan have indflydelse på skiftet fra
lys til mørkere tegning.
|
|
|
|
|
|
|