Bestemmelse af Rørspurv, Dværgværling og Pileværling 
med bemærkninger om Sibirisk Rørspurv og Laplandsværling
af Klaus Malling Olsen
 
Biotop og adfærd under trækket
Rørspurv er almindelig ynglefugl og trækgæst i Danmark. Under trækket raster den i en lang række biotoper i åbent land, og kan træffes i rørskove såvel som i mere tørre busk- og kratbevoksede områder. Den forsvinder ofte ind i tæt vegetation, og når den lander spjætter den og spreder hyppigt halen, så de hvide halesider ses. Denne adfærd ses kun sjældent hos de to øvrige arter.
Dværgværling og Pileværling er sjældne gæster i Danmark forår og efterår. De raster på trækket i samme biotoper som Rørspurv, og kan ses bevæge sig frit fremme på jorden under fouragering. Dværgværlingen er set om vinteren på stubmarker i selskab med andre frøædende fugle som værlinger og spurve (Bades 1984).
 
Flugt og proportioner
Rørspurven er i flugten rundhovedet, fladmavet og ret langhalet. Den lange hale er smal ved basis, men bliver bredere mod spidsen, hvor den er tydeligt kløftet. Flugten er engpiberagtig, lidt hoppende.
Dværg- og Pileværlinger er mere korthalede og kompakte i flugten. Dværgværlingens hale er mere jævnt rektangulær end Rørspurvens - ikke så smal og "påhæftet" ved basis. Begge arter har relativt længere næb end Rørspurven, og næbbet ser spidsere ud grundet den anderledes næbform (se nedenfor).
Dværgværlingen er kun torniriskstor. Dens mål ligger dog tæt på Rørspurvens, og da størrelsen på enlige fugle er vanskelig at bedømme, må størrelsen altid suppleres med dragtkarakterer. Reglen er: begynd med at studere næb og hoved!
 
 
Indledning Under trækket Flugt og proportioner Næb, hale, ben og kald Litteratur
Rørspurv Dværgværling Pileværling Laplandsværling Sibirisk Rørspurv
 
Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 6 Fig. 7 Fig. 8