En besværlig sanger
Beskrivelse og sang Gådens løsning ?
 
Forslag til artsbestemmelse:
10. juli 2000 Morten Bentzon Hansen  skrev:
Det er tydeligt at fuglen er en Acrocephalus, Hippolais eller en Havesanger
Fuglen er stor, minimum på størrelse med munk (ingen af de andre slægter er så vidt jeg husker så store og kraftige, måske lige med undtagelse af Olivensanger. Denne er dog mere langstrakt en kompakt som Tovrupfuglen er det)
Næbbet er kraftigt og lidt afrundet. overnæbbet er mørkt og undernæbbet er lyst med mørk spids (såvidt jeg ved det, er det foruden Havesanger kun Lille Gulbug og Buskrørsanger som har en sådan næbtegning, det afrundede næb eliminerer også de to andre slægter)
Der er ingen øjenbryndsstribe overhovedet på på fuglen. Der har kun lidt hvidt ved øjet på grund af en øvre hvid øjenring (så vidt jeg erindrer det er det kun Rørsanger og Havesanger, som har så lidt "øjenbrynsstribe")
Fuglen har en lang hånd (eliminerer Lille Gulbug og Buskrørsanger)
Fuglen er meget aktiv, både hvad angår sang og mobilitet (typisk for Sylvia arter, men den store mobilitet er atypisk for Acroer)
Den synger kun om dagen (eliminerer Buskrørsanger og Kærsanger)
Den har overhovedet ingen kontraster i vingen (de andre slægter har ofte tendens til lysere paneler på vingen, hvilket Havesanger sjældent har)
Den er ensfarvet grålig over hele oversiden (eliminerer Acroerne igen)
Fouragerer højt (eliminerer Acroer)
Langtidsstationær (tyder på unglefugl. Sjældne fugle er sjældne og ofte korttidsstationære, derfor er en måneds varighed meget atypisk for et hit, især når fuglen ankommer i maj)
Atypisk sang (ses ofte hos havesanger. bl.a. er der i tyskland i år fundet en Havesanger som sang nøjagtigt som Bleg Gulbug. Tovrupfuglens sang er hverken det ene eller det andet)
Fuglen er ikke specielt fladpandet (en vigtig karakter for de i denne forbindelse relevante Acroer og Hippoer)
Der er i mine øjne for mange ting som adskiller fuglen fra at være en klar Acro eller Hippo, og for mange ting der peger i retning af Havesanger, så derfor er det min overbevisning at det er en Havesanger.
 
16. august 2001 Klaus Malling Olsen skrev:
Udseendet er lidt underligt. Den ligner mest en Løvsanger, og med tanke på den herskende debat på Brevduvan omkring Phyller, der synger blandsang mellem Løv- og Gransanger må denne mulighed undersøges nærmere, uden at jeg dog skal spille ekspert omkring denne fugl. Den er ikke let, men den gule underside indskrænker feltet til Løvsanger, Gulbug og Spottesanger, hvoraf den sidste kan udelukkes på alt for lang håndsvingfjersprojektion, og i det hele taget bør Hippolais udelukkes på for kort næb - bortset fra de blegere Lille og Bleg gulbug, der mangler gult på undersiden.